Fortnite Crew tilbydes som et abonnement med tilbagevendende betalinger. Ved at købe et Fortnite Crew-abonnement ("abonnement") accepterer du følgende vilkår ("abonnementsvilkår for Fortnite Crew").
Dit abonnement er en del af Epic Games' tjenestevilkår ("tjenestevilkår"), som er indarbejdet i disse vilkår ved henvisning. Disse abonnementsvilkår for Fortnite Crew indeholder oplysninger om de tilbagevendende gebyrer, der er forbundet med abonnementet, din godkendelse af disse tilbagevendende gebyrer og Epics ret til at ændre abonnementsniveauer, fordele og priser. LÆS DISSE VILKÅR I DERES HELHED, FØR DU OPRETTER ET ABONNEMENT.
VIGTIGT: TJENESTEVILKÅRENE INDEHOLDER EN BINDENDE, BESTEMMELSE OM INDIVIDUEL VOLDGIFT OG AFKALD PÅ GRUPPESØGSMÅL. DENNE BESTEMMELSE GÆLDER FOR DIT KØB OG DIN BRUG AF ABONNEMENTET, HVIS DU BOR I USA. DEN GÆLDER IKKE, HVIS DU BOR I EU, MEN DEN KAN GÆLDE FOR DIG, HVIS DU BOR ET ANDET STED.
Yderligere vilkår og krav kan gælde, hvis du køber dit abonnement via en anden virksomheds platform, såsom Xbox, PlayStation, Nintendo Switch eller via en enhver anden platform eller forhandler (disse kaldes "tredjepartsabonnementer"). Gennemgå din platformsudbyders vilkår for yderligere oplysninger.
1. Sørg for nøje at vælge, hvilken platform (f.eks. Xbox, PlayStation, Nintendo Switch osv.) du køber dit abonnement på. Dit abonnement er knyttet til den platform, du købte det på (din "primære platform"), indtil det opsiges og kan ikke overføres på tværs af platformene. Du vil kunne få adgang til de genstande, du modtager via abonnementet på tværs af forskellige platforme, men de V-Bucks, du modtager, kan muligvis ikke indløses på andre platforme. Du skal logge ind på din primære platform i hver abonnementsperiode for at få adgang til dit abonnementsindhold.
2. Dit abonnement har et tilbagevendende gebyr ("abonnementsgebyr") og fornyes automatisk, indtil du opsiger det. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement via den platform, hvor du købte det. Der er tre måder at opsige dit abonnement på, hvis det er købt hos Epic på pc eller mobil:
Hvis du har købt et abonnement via en anden virksomheds tjeneste (f.eks. Xbox, PlayStation eller Nintendo Switch), kan du opsige det på den pågældende platform eller på deres websteder som forklaret her. Epic håndterer ikke fakturering eller opsigelser for disse platforme.
3. For at købe et abonnement skal du være voksen (myndig) i dit bopælsland. For at betale for abonnementet vil du blive bedt om at angive kontooplysninger og oplysninger om betalingsmetode, når du tilmelder dig. Ved at give Epic en betalingsmetode erklærer du, at (i) du er voksen og har tilladelse til at bruge den oplyste betalingsmetode, og at (ii) alle de betalingsoplysninger, du oplyser, er sande og nøjagtige.
4. Når du køber abonnementet, accepterer du, at du giver tilladelse til tilbagevendende betalinger af abonnementsgebyret. Din tilbagevendende betaling af abonnementsgebyret sker med de intervaller, du har accepteret fra den dag, du køber dit abonnement, indtil det opsiges. Ved at købe abonnementet giver du Epic, en tredjepartsplatform eller en udpeget tredjepartsbetalingsbehandler tilladelse til automatisk at opkræve abonnementsgebyret via den angivne betalingsmetode på tilbagevendende basis, indtil du opsiger abonnementet. Abonnementsgebyret er eksklusive eventuelle gældende føderale, statslige eller kommunale skatter og afgifter, medmindre andet kræves i henhold til gældende lovgivning.
Bemærk: Hvis du køber et tredjepartsabonnement, skal du nøje gennemgå den pågældende platformsudbyders regler og processer. Yderligere vilkår, krav og opsigelsespolitikker kan gælde, hvis du køber dit abonnement via en anden virksomhed.
5. Du skal opsige dit abonnement før næste faktureringsdato for at undgå at der bliver opkrævet endnu et abonnementsgebyr. Du kan finde din næste faktureringsdato:
Hvis du opsiger inden næste faktureringsdato, vil dit abonnement ikke blive fornyet, og der vil ikke blive opkrævet et nyt abonnementsgebyr.
6. Som en del af dit abonnement modtager du fordele hver måned ("abonnementsindhold"). Abonnementsindholdet vil omfatte genstande, der ville koste mindst lige så meget som prisen på abonnementet. Abonnementsindholdet kan blandt andet omfatte kosmetiske genstande. Oplysninger om det abonnementsindhold, der er tilgængeligt for dit abonnement i den aktuelle måned, kan findes på https://www.fortnite.com/fortnite-crew-subscription.Du kan også tjekke de aktuelle fordele under fanen Passes i spillet.
Epic kan tilbyde forskellige abonnementsmuligheder for abonnementet, hver især med sit eget abonnementsgebyr og abonnementsindhold. Abonnementsgebyr og abonnementsindhold vil blive beskrevet tydeligt på tilmeldingstidspunktet.
Hvis du opsiger dit abonnement, beholder du det abonnementsindhold, du har modtaget eller optjent i løbet af din abonnementsperiode. Du er ikke berettiget til en forholdsmæssig refusion af nogen del af abonnementsgebyret. Denne refusionspolitik påvirker ikke eventuelle lovbestemte rettigheder, som måtte berettige dig til en refusion uanset politikken.
7. Vi kan tilbyde abonnementet sammen med andre abonnementstjenester som en pakke. Disse pakker kan omfatte abonnementer på produkter eller tjenester, der leveres af tredjeparter. Hvis du vælger et pakkeabonnement, vil vi tydeligt beskrive, hvad der medfølger i pakken, herunder eventuelle tredjepartsabonnementer, på det tidspunkt, hvor du tilmelder dig.
Tredjepartsprodukter og -tjenester, der medfølger i en pakke, leveres af den relevante tredjepart og er underlagt den pågældende tredjeparts egne vilkår og betingelser. Vi opfordrer dig til at gennemgå disse vilkår nøje, da de regulerer din brug af de pågældende tredjepartstjenester.
8. Abonnementskrav og tilgængelige funktioner kan variere på tværs af platforme, regioner og over tid. Vi kan til enhver tid ændre abonnementsgebyret. Hvis vi gør det, underretter vi dig mindst 30 dage i forvejen. Hvis du ikke accepterer prisændringen, skal du opsige dit abonnement, før prisændringen træder i kraft. Ved fortsat at bruge abonnementet angiver du, at du accepterer det nye tilbagevendende abonnementsgebyr.
9. Epic forbeholder sig retten til at ændre abonnementsvilkårene for Fortnite Crew fra tid til anden og vil offentliggøre den nyeste version af abonnementsvilkårene for Fortnite Crew på https://www.fortnite.com/news/fortnite-crew-terms.